Forfatter: flem

Der findes megen løgnagtig og tvilsom retorik på de sociale medier, og det giver anledning til at en del mennesker ikke tror på staten, de store virksomheder, universiteter, medier osv.

Når en mand skriver til mig: “please styr dig selv” og hævder at have 20 års erfaring indenfor emnet, som ‘belæg’ for en dybest set meget kompleks argumentation med masser af underforståetheder, så mener jeg at han er med til at producere trumpvælgere der mener at hele the deep state er fuld af løgn, og så kan man jo lige så godt stemme på anden løgnhals. I dette tilfælde var der tale om en saglig problematik, men tilsvarende metoder bruges til hetz mod fx indvandrere.

Hvordan man håndterer man den slags bedrevidende og selvsikre, ofte arrogante og aggressive, usaglighed? Formålet er at styrke vidensbaseret og respektfuld debat, og samtidig få klarlagt de egentlige politiske uenigheder som hverken ærlighed, saglighed eller videnskab kan fjerne. Dette er fårmålet med følgende regler:

Regler for løgnebekæmpende retorik.

• I udgangspunktet: vær altid høflig og ydmyg
• Du kan ikke overbevise løgnere, konspirationsteoretikere, mv. med saglig argumentation.
• Påpeg høfligt og forsigtigt centrale usammenhængende og tvivlsomme argumenter og påstande. Normalt ved spørgsmål.
• Påpeg når folk ikke begrunder deres påstande, men skifter emne. I dette tilfælde kan forsigtige, velbegrundede og høflige personangreb være nødvendige.
• Fasthold at den der fremsætter en påstand, har bevisbyrden. Også her kan høflige personangreb være berettigede.
• Stil uklare spørgsmål om uklare påstande. Gerne over flere replikker så du ender med at få bagvedliggende forestillinger frem. Men pas på:
• Jo kortere replikker, des bedre. Undgå lange om omfattende diskussioner, fordi:
• Du kommunikerer især for tilhørerne og for at lære om både emne og retorik.
• Hvis dine referencer påstås at være løgnemedier: Spørg til den andens referencer, og sig at det er dem der er løgnemedier. End med at spørge om hvordan vi ved om et medie lyver eller ej.
• Vis respekt, argumentér forsigtigt for din egne påstande, og vis at du er klar til at ændre mening når du møder troværdige modargumenter.
• Vis respekt, ingen personangreb med mindre du har særdeles gode argumenter eller selv bliver angrebet.
• Hvis du selv eller andre bliver angrebet uden væsentlig argumentation, skal du angribe med det samme. Du skal gøre opmærksom på at du netop går til modangreb, og du må gerne angribe hårdere.
• Vær opmærksom på indirekte personangreb hvor den anden mistænkeliggøres ved brug af nedsættende termer om diskursen såsom røverhistorier. osv.
• Selvhævdelse og forherligelse af andre er ofte indirekte personangreb der bruges som ‘belæg’ for sandhed. Spørg hvad det har med sagen at gøre.

Hvad skal vi med sådanne regler?

Det er immanent i retorikken hos løgnere, konspirationsteoretikere og folk med en skjult dagsorden at de laver personangreb og selvhævdelse, og det afslører dem gerne, og det er deres akilleshæl. Selve formålet med usandhederne er angreb på personer, grupper, racer eller folkeslag, og formålet med dette er selvhævdelse og magtudøvelse på andres bekostning.

Dette er grunden til at løgnen skal bekæmpes gennemtænkt og systematisk. Man bør ikke blot lade være at svare, men give løgn, mis- og disinformation modstand og træne sig selv i at gøre dette sobert og effektivt. Det er man ikke født med at kunne.

Men det er klart at der er andet her i livet end at bekæmpe løgn og usandhed. Derfor er det vigtigt at så mange som muligt lærer sig at bekæmpe løgn og usandhed hurtigt og effektivt.

Men det er også vigtigt at metoderne udvikles og finpudses, og svaghederne undersøges og tages alvorligt. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at komme med erfaringsbaseret kritik og ændringsforslag.

En kritik kunne være at jeg opfordrer til usaglighed fordi jeg henviser til en erfaring om at saglighed ikke virker på løgnere, mv. Det er lidt misvisende for pointen er at når vi har med folk at gøre som saglighed ikke bider på, men som selv lader som om de er saglige, så er vi nødt til at fokusere på grundlaget for sagligheden: datakilder, konsistens og personerne der ytrer ‘sandhederne’. Lever de op til saglighedskrav? Dermed står vi på en gang overfor et af filosofiens grundproblemer, og overfor hverdagserfaringerne om hvad der er troværdigt og ikke er det – hvilket vi ofte bare godt ved … eller?

.

Det står klart for de fleste at krigen i Ukraine har udviklet sig til en hel ny form for krig. Men hvad er så det nye? Krigens grænser er under opløsning.

Killzones

Pga. droner er krigen blev delvis automatiseret og informationsstyret placering af energifrigivelse med henblik på frembringelse af for mennesker skadelig uorden, destruktion (entropi). Det har to konsekvenser:

1. Transport og ankomst af eksplosiver, er blevet mere præcis end nogensinde. Altså en effektivisering energiforbruget.
2. Det potentielle energi- og ressourceforbrug pr. soldat er vokset afgørende.

Det er især effektiviseringen af energiforbruget der har ændret krigen. Den har bevirket at der oprettes killzoner som i dag udgør en diffus front hvor mennesker stort set ikke kan opholde sig. Grunden er ikke at der bruges mere energi, men at eksplosioner kan placeres med ekstrem præcision. Før den tætte informationsstyring krævede det ekstreme mængder energi at oprette en større killzone sådan som man gjorde med artilleri og tæppebombning. Krigen handler mere og mere om at ramme hvad der findes af militær værdi i killzonen, og der er principielt ingen grænser for hvor megen ødelæggelse man kan sende mod hinanden. Dog med den forskel af ukrainerne forsøger at redde mennesker, hvorimod russerne ikke interesserer sig for mennesker, men for territorie.

Ødelæggelsen af mennesker og infrastruktur samt udvekslingen af territorie sker mere og mere vha. informationsstyret energiforbrug, og der er sådan set ingen grænser for hvor megen energi der kan ødes bort takket være den stadig større grad af automatiering. Derfor er det så afgørende for de krigende parter at de kan skaffe sig information, energi og ressourcer nok til at den anden part ikke vinder territorie eller slår ‘egne’ mennesker ihjel. Hvad der svarer til 1. verdenskrigs ingenmandsland, er i dag en 20-30 km bred zone hvor alt ødelægges, og hvor der brændes så mange militære værdier af som muligt. Killzonen bliver et slags sort hul der kan fortære nærmest ubegrænsede mængder energi, og dette kan fortsætte så længe der er destruktionsbalance hvor ingen af parterne få overtaget.

Bag killzonen er der på hver side af fronten en fortyndet killzone hvor russerne forsøger at ødelægge livet for så mange ukrainere som muligt, mens ukrainerne forsøger at ødelægge så mange af russernes energi- og ressourceforsyningerne som muligt. Også her forsøger parterne at sikre en en balance så så mange våben som muligt destruerer hinanden.

Information

Præcisionenen opnås vha. stadig mere detaljeret information om både fjenden og egne værdier.

Der er 5 militære værdier:

• Mennesker
• Energi
• Destruktionskapital
• Information
• Informationsbehandling og automatisering

Automatiseringen kræver omfattende information. Derfor er informationindsamlig via droner, satelitter, cameraer, osv. afgørende for etablering af automatiseret destruktion.

Det er væsentligt at bemærke at der endnu ikke er tale om fuldautomatiseret destruktion idet mennesker træffer afgørende beslutninger eller styrer den automatiserede destruktion. F.eks. styres AI-styrede droner overordnet af mennesker, men såfremt der ikke er kontakt til dronen overtager den selv styringen.

Kernen i krigen er ikke alene at ødelægge hinandens militære værdier, men at automatisere denne ødelæggelse. Jo, flere af fjendens værdier den ene part kan ødelægge, des mere redder de deres infrastruktur og mennesker fra at blive ødelægt, og des mere af fjendens værdier ødelægges. Så killzonens sorte huls teleologi er at tiltrække og destruere så mange ressourcer til som muligt. Killzonen er som volden i Tarantinos Pulp Fiction: Et anonymt uhyre med vokseværk, der fortærer alt hvad det kan komme i nærheden af. Et uhyre som det er næsten umuligt at slippe fra hvis man først kommer ind i dets regi. Killzonen ‘kræver’ at blive større og større, og den fortyndede killzone skal gøres tættere og tættere så mennesker og infrastruktur bliver stadig mere destrueret, og energi- og ressourceforbruget bliver større og større.

Men killzonerne bliver med tiden også udsultet af ødelæggelsen af mennesker og infrastruktur eller af ændringer i tilgængeligheden af energi og ressourcer. I så fald tenderer krigen mod at gå i stå, og energi, kapital og mennesker har svært ved at komme frem. Dette kan afgøre krigen for så vidt den ene part svækkes mere end den anden.

Grænserne udviskes

Men ikke alene er energikravet blevet uden grænser, også informationen og dens processering er det, dvs. energi brugt til styring og overvågning. Det har ført til at energien nu forbruges med præcision, koordineret og over store afstande. Og det er dette der gør at der findes killzoner. Præcision og koordination bevirker at man bedre kan udnytte den til rådighed stående energi hvilket med lukningen for Starlink har styrket Ukraine. Takket være overvågning, koordination, præcision og stadig stærkere udvikling af informationsprocessering, kan Ukraine spare på egne soldater og våben og relativt effektivt ødelægge Rusland.

Den grænseløse information virker dobbelt. På den ene side sparer præcisionen og koordination på energien så våbene så effektivt som muligt rammer deres mål. På den anden side muliggør den også stadig større energiforbrug og stadig større killzoner – og stadig mere belastende økonomi og levevilkår. Og med automatisering og AI udvikles en stadig større energiforbrugsformåen.