Bekæmp løgnen – hvordan?

Der findes megen løgnagtig og tvilsom retorik på de sociale medier, og det giver anledning til at en del mennesker ikke tror på staten, de store virksomheder, universiteter, medier osv.

Når en mand skriver til mig: “please styr dig selv” og hævder at have 20 års erfaring indenfor emnet, som ‘belæg’ for en dybest set meget kompleks argumentation med masser af underforståetheder, så mener jeg at han er med til at producere trumpvælgere der mener at hele the deep state er fuld af løgn, og så kan man jo lige så godt stemme på anden løgnhals. I dette tilfælde var der tale om en saglig problematik, men tilsvarende metoder bruges til hetz mod fx indvandrere.

Hvordan man håndterer man den slags bedrevidende og selvsikre, ofte arrogante og aggressive, usaglighed? Formålet er at styrke vidensbaseret og respektfuld debat, og samtidig få klarlagt de egentlige politiske uenigheder som hverken ærlighed, saglighed eller videnskab kan fjerne. Dette er fårmålet med følgende regler:

Regler for løgnebekæmpende retorik.

• I udgangspunktet: vær altid høflig og ydmyg
• Du kan ikke overbevise løgnere, konspirationsteoretikere, mv. med saglig argumentation.
• Påpeg høfligt og forsigtigt centrale usammenhængende og tvivlsomme argumenter og påstande. Normalt ved spørgsmål.
• Påpeg når folk ikke begrunder deres påstande, men skifter emne. I dette tilfælde kan forsigtige, velbegrundede og høflige personangreb være nødvendige.
• Fasthold at den der fremsætter en påstand, har bevisbyrden. Også her kan høflige personangreb være berettigede.
• Stil uklare spørgsmål om uklare påstande. Gerne over flere replikker så du ender med at få bagvedliggende forestillinger frem. Men pas på:
• Jo kortere replikker, des bedre. Undgå lange om omfattende diskussioner, fordi:
• Du kommunikerer især for tilhørerne og for at lære om både emne og retorik.
• Hvis dine referencer påstås at være løgnemedier: Spørg til den andens referencer, og sig at det er dem der er løgnemedier. End med at spørge om hvordan vi ved om et medie lyver eller ej.
• Vis respekt, argumentér forsigtigt for din egne påstande, og vis at du er klar til at ændre mening når du møder troværdige modargumenter.
• Vis respekt, ingen personangreb med mindre du har særdeles gode argumenter eller selv bliver angrebet.
• Hvis du selv eller andre bliver angrebet uden væsentlig argumentation, skal du angribe med det samme. Du skal gøre opmærksom på at du netop går til modangreb, og du må gerne angribe hårdere.
• Vær opmærksom på indirekte personangreb hvor den anden mistænkeliggøres ved brug af nedsættende termer om diskursen såsom røverhistorier. osv.
• Selvhævdelse og forherligelse af andre er ofte indirekte personangreb der bruges som ‘belæg’ for sandhed. Spørg hvad det har med sagen at gøre.

Hvad skal vi med sådanne regler?

Det er immanent i retorikken hos løgnere, konspirationsteoretikere og folk med en skjult dagsorden at de laver personangreb og selvhævdelse, og det afslører dem gerne, og det er deres akilleshæl. Selve formålet med usandhederne er angreb på personer, grupper, racer eller folkeslag, og formålet med dette er selvhævdelse og magtudøvelse på andres bekostning.

Dette er grunden til at løgnen skal bekæmpes gennemtænkt og systematisk. Man bør ikke blot lade være at svare, men give løgn, mis- og disinformation modstand og træne sig selv i at gøre dette sobert og effektivt. Det er man ikke født med at kunne.

Men det er klart at der er andet her i livet end at bekæmpe løgn og usandhed. Derfor er det vigtigt at så mange som muligt lærer sig at bekæmpe løgn og usandhed hurtigt og effektivt.

Men det er også vigtigt at metoderne udvikles og finpudses, og svaghederne undersøges og tages alvorligt. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at komme med erfaringsbaseret kritik og ændringsforslag.

En kritik kunne være at jeg opfordrer til usaglighed fordi jeg henviser til en erfaring om at saglighed ikke virker på løgnere, mv. Det er lidt misvisende for pointen er at når vi har med folk at gøre som saglighed ikke bider på, men som selv lader som om de er saglige, så er vi nødt til at fokusere på grundlaget for sagligheden: datakilder, konsistens og personerne der ytrer ‘sandhederne’. Lever de op til saglighedskrav? Dermed står vi på en gang overfor et af filosofiens grundproblemer, og overfor hverdagserfaringerne om hvad der er troværdigt og ikke er det – hvilket vi ofte bare godt ved … eller?

.