Ukrainekrigen – Automatiseret Destruktion

Det står klart for de fleste at krigen i Ukraine har udviklet sig til en hel ny form for krig. Men hvad er så det nye? Krigens grænser er under opløsning.

Killzones

Pga. droner er krigen blev delvis automatiseret og informationsstyret placering af energifrigivelse med henblik på frembringelse af for mennesker skadelig uorden, destruktion (entropi). Det har to konsekvenser:

1. Transport og ankomst af eksplosiver, er blevet mere præcis end nogensinde. Altså en effektivisering energiforbruget.
2. Det potentielle energi- og ressourceforbrug pr. soldat er vokset afgørende.

Det er især effektiviseringen af energiforbruget der har ændret krigen. Den har bevirket at der oprettes killzoner som i dag udgør en diffus front hvor mennesker stort set ikke kan opholde sig. Grunden er ikke at der bruges mere energi, men at eksplosioner kan placeres med ekstrem præcision. Før den tætte informationsstyring krævede det ekstreme mængder energi at oprette en større killzone sådan som man gjorde med artilleri og tæppebombning. Krigen handler mere og mere om at ramme hvad der findes af militær værdi i killzonen, og der er principielt ingen grænser for hvor megen ødelæggelse man kan sende mod hinanden. Dog med den forskel af ukrainerne forsøger at redde mennesker, hvorimod russerne ikke interesserer sig for mennesker, men for territorie.

Ødelæggelsen af mennesker og infrastruktur samt udvekslingen af territorie sker mere og mere vha. informationsstyret energiforbrug, og der er sådan set ingen grænser for hvor megen energi der kan ødes bort takket være den stadig større grad af automatiering. Derfor er det så afgørende for de krigende parter at de kan skaffe sig information, energi og ressourcer nok til at den anden part ikke vinder territorie eller slår ‘egne’ mennesker ihjel. Hvad der svarer til 1. verdenskrigs ingenmandsland, er i dag en 20-30 km bred zone hvor alt ødelægges, og hvor der brændes så mange militære værdier af som muligt. Killzonen bliver et slags sort hul der kan fortære nærmest ubegrænsede mængder energi, og dette kan fortsætte så længe der er destruktionsbalance hvor ingen af parterne få overtaget.

Bag killzonen er der på hver side af fronten en fortyndet killzone hvor russerne forsøger at ødelægge livet for så mange ukrainere som muligt, mens ukrainerne forsøger at ødelægge så mange af russernes energi- og ressourceforsyningerne som muligt. Også her forsøger parterne at sikre en en balance så så mange våben som muligt destruerer hinanden.

Information

Præcisionenen opnås vha. stadig mere detaljeret information om både fjenden og egne værdier.

Der er 5 militære værdier:

• Mennesker
• Energi
• Destruktionskapital
• Information
• Informationsbehandling og automatisering

Automatiseringen kræver omfattende information. Derfor er informationindsamlig via droner, satelitter, cameraer, osv. afgørende for etablering af automatiseret destruktion.

Det er væsentligt at bemærke at der endnu ikke er tale om fuldautomatiseret destruktion idet mennesker træffer afgørende beslutninger eller styrer den automatiserede destruktion. F.eks. styres AI-styrede droner overordnet af mennesker, men såfremt der ikke er kontakt til dronen overtager den selv styringen.

Kernen i krigen er ikke alene at ødelægge hinandens militære værdier, men at automatisere denne ødelæggelse. Jo, flere af fjendens værdier den ene part kan ødelægge, des mere redder de deres infrastruktur og mennesker fra at blive ødelægt, og des mere af fjendens værdier ødelægges. Så killzonens sorte huls teleologi er at tiltrække og destruere så mange ressourcer til som muligt. Killzonen er som volden i Tarantinos Pulp Fiction: Et anonymt uhyre med vokseværk, der fortærer alt hvad det kan komme i nærheden af. Et uhyre som det er næsten umuligt at slippe fra hvis man først kommer ind i dets regi. Killzonen ‘kræver’ at blive større og større, og den fortyndede killzone skal gøres tættere og tættere så mennesker og infrastruktur bliver stadig mere destrueret, og energi- og ressourceforbruget bliver større og større.

Men killzonerne bliver med tiden også udsultet af ødelæggelsen af mennesker og infrastruktur eller af ændringer i tilgængeligheden af energi og ressourcer. I så fald tenderer krigen mod at gå i stå, og energi, kapital og mennesker har svært ved at komme frem. Dette kan afgøre krigen for så vidt den ene part svækkes mere end den anden.

Grænserne udviskes

Men ikke alene er energikravet blevet uden grænser, også informationen og dens processering er det, dvs. energi brugt til styring og overvågning. Det har ført til at energien nu forbruges med præcision, koordineret og over store afstande. Og det er dette der gør at der findes killzoner. Præcision og koordination bevirker at man bedre kan udnytte den til rådighed stående energi hvilket med lukningen for Starlink har styrket Ukraine. Takket være overvågning, koordination, præcision og stadig stærkere udvikling af informationsprocessering, kan Ukraine spare på egne soldater og våben og relativt effektivt ødelægge Rusland.

Den grænseløse information virker dobbelt. På den ene side sparer præcisionen og koordination på energien så våbene så effektivt som muligt rammer deres mål. På den anden side muliggør den også stadig større energiforbrug og stadig større killzoner – og stadig mere belastende økonomi og levevilkår. Og med automatisering og AI udvikles en stadig større energiforbrugsformåen.